Grønland - verdens navle - om Thule Air Base

Det dobbeltspil de skiftende regeringer har spillet var, efter min mening, en såkaldt "historisk nødvendighed". Flytningen af Thule-beboerne kunne have foregået med større hensyn, en officiel undskyldning fra den danske regering til oprydningsarbejderne efter nedstyrtningen af B-52-flyet kunne have faldet hurtigere, men alt i alt, så var det det bedste for Danmark, det der er blevet foretaget af skiftende regeringer indenfor de sidste 25-50 år.

Torsdag d. 6. februar 1997
Rune Hørby
Emnekreds: Thule Air Base.

Når man normalt tænker på Grønland, hvadenten det er politisk eller geografisk, så ligger det i periferien af vores verdensbillede. Grønland er den store ø med den lille befolkning helt oppe mod nord. Civilisationen er for længst blevet indfanget af civilisationens stadigt mere vidtrækkende arm, men derfra og så til at tale om Grønland som en vigtig international politisk faktor grundet den geografiske beliggenhed, forekommer for de fleste lidt virkelighedsfjernt. Ikke desto mindre, så havde Grønland en vital strategisk placering under den kolde krig, hvilket selvfølgelig medførte stor politisk/ideologisk betydning. Danmark var/er medlem af NATO, hvilket fortrinsvis kom Danmark til fordel, og ikke, som mange har opfattelsen af, kom de andre medlemslande til fordel. Danmark fik, i form af NATO, en stor militær sikkerhed til opretholdelse af dansk suverænitet, hvilket sandsynligvis betød alt for Danmarks position, som et "vestligt" territorium under den kolde krig i især de første år efter krigen. Danmark fik imidlertid en mulighed for at "betale" NATO-landene igen ved at lade USA opføre Thule-basen i 1952, og ved at spille et dobbeltspil, såvel nationalt som internationalt, også lade USA opbevare A-våben i årene efter, selvom dette var i klar modstrid med dansk lov. Det dobbeltspil de skiftende regeringer har spillet var, efter min mening, en såkaldt "historisk nødvendighed". Flytningen af Thule-beboerne kunne have foregået med større hensyn, en officiel undskyldning fra den danske regering til oprydningsarbejderne efter nedstyrtningen af B-52-flyet kunne have faldet hurtigere, men alt i alt, så var det det bedste for Danmark, det der er blevet foretaget af skiftende regeringer indenfor de sidste 25-50 år. Man må tænke på, at den kommunistiske trussel hele tiden lurede i øst, og da Danmarks egne interesser i forvejen blev varetaget i Vest, så finder jeg det helt naturligt, at de danske regeringer forsøgte at forbedre Danmarks position i forhold til den vestlige verden. Danmark var i et dilemma, og alligevel lykkedes det at slippe helskindet, ja måske endda styrket ud af Thule-sagen. En anden vigtig faktor er, at det er fortid. Det er historie, hvilket understreger, at al tale om eventuelle konsekvenser for daværende og nuværende politikere er helt ude af proportioner. Det er i orden at se på fortiden, men det er altså i fremtiden tingene skal ændres.